Gå til hovedindhold

WE WALK- kampagne i uge 39

WE WALK er for alle og går i al sin enkelthed ud på at få danskerne ud at bevæge sig sammen - med familien, naboen, kollegaerne eller kammeraterne. Store som små, unge som gamle kan være med, når alle inviteres ind i WE WALK-fællesskabet.

Indhold

    Efter en lang periode med isolation og behørig afstand ser vi alle frem til at kunne være lidt mere sammen med hinanden og mærke fællesskabet. Hvorfor? Fordi det er sundt for kroppen. Fordi den friske luft er godt for sjælen. Og fordi det er pærelet, socialt og drønhyggeligt. 

    Vil du være med, når hele Danmark går sammen? Så find en gåtur nær dig, og kom med ud at gå. Eller bliv en del af WE WALK og arranger en gåtur i uge 39.

    Det er så simpelt, som det kan blive at arrangere en gåtur for andre. Det eneste, I skal forholde jer til er, at det skal være i WE WALK-ugen i uge 39. I bestemmer helt selv hvor i byen, hvor langt eller kort, hvilken dag og hvad tid, jeres tur skal afvikles. Bare I er med!

    Så hvis I har et gåhold i forvejen, er det bare at oprette gåturen i uge 39 – og hvis I ikke har et gåhold i forvejen, er WE WALK-ugen en oplagt mulighed for at starte ét op.

    I opretter let en tur ved at følge linket på WE WALKs hjemmeside.

    Opret et gå-hold her

    Når I har oprettet jeres tur, vil den kunne ses på et Danmarkskort, så andre kan gå med. WE WALK er derfor en oplagt mulighed for jeres forening til at få flere med på jeres gåhold. Arrangørerne af de første 500 gåture får en gratis arrangørpakke med rygsæk, refleksvest og halsrør. Vi håber, jeres forening/gåfællesskab vil være med!

    Læs meget mere om WE WALK på https://www.bevaegdigforlivet.dk/wewalk

    Sidst opdateret: 26. september 2024