Gå til hovedindhold

Nyopstartet ballethold for børn med CP eller lignende funktionsnedsættelse

Randers Balletskole opretter pr. november 2020 et ballethold for børn i aldersgruppen 7-12 år i Randers.
Det sker på baggrund af et samarbejde mellem balletkoreograf Vivi Christensen og ELSASS fonden.

  • Læs op

Indhold

    Der afholdes åbent hus fredag, den 6. november kl. 15.50-17.20 i Underværket, Randers C.

    Ved arrangementet kan børn og forældre møde balletlærer, Vivi Christensen, og Camilla Voigt fra ELSASS fonden.
    Der vil være undervisning, så børnene kan prøve, om ballet er noget for dem; desuden serveres lidt lækkert at spise og drikke.
    Deltagelse i åbent hus-arrangementet er gratis.
    Tilmelding senest søndag, 24. oktober 2020 - pr. mail til Camilla cbv@elsassfonden.dk

    Ballet

    Der er en særlig nydelse og glæde ved at danse, - og at opleve, at man kan lære noget om dansen. At man kan fordybe sig i teatrets verden, være kunstnerisk kreativ - fornemme sin musikalitet og hvordan musikken kan passe til dansen. Ballet er en sanselig, inspirerende og udfordrende oplevelse.

    Balletøvelserne vil naturligvis være tilpasset de børn, der står i salen.

    Ballettræning er struktureret og karakteriseret ved genkendelighed og gentagen tålmodig øvning. Opmærksomheden skærpes, og fremmer dermed koncentrationsevnen. Motorikken forbedres, såvel som den fysiske kraft. Således styrker træningen barnets selvstændighed og selvtillid.

    Med balletten kan man udtrykke store følelser - men mindre har også ret. Vi vil sammensætte bevægelser til små dansestykker og danse med passion.

    Klasserne indeholder træning ved barren og frit på gulvet (siddende og stående). Vi lærer helt grundlæggende ballettrin, - også armenes og hændernes sprog; vi øver meget balance, små sjove trin og hop - og måske større spring.

    Målgruppen

    Børn med CP eller lignende funktionsnedsættelse. Børnene skal være gående og kunne deltage på holdet uden forældre.

    Påklædning

    Ved fast tilmelding til holdet bedes piger møde i bløde lys-røde balletsko, lys-røde balletstrømpebukser og en lys-rød balletdragt uden skørt.
    Drenge møder i bløde, sorte balletsko, sort trikot eller shorts og hvid t-shirt.

    Tid • Sted • Pris

    Holdnavn: Balletbørn 7-12 år
    Fredage kl. 15.50-16.40
    Underværket, Lille sal - Stemannsgade 9C, 8900 Randers C
    Første træning (sæson 20/21): 13. november
    Kontingent for november: kr. 265,-
    Kontingent pr. mdr. pr. december: kr. 350,-

    Vil du vide mere ?

    Se gerne websites, skriv eller ring:
    Vivi Christensen   www.randers-balletskole.dk  |  vivi.christensen@mail.dk  | 61 78 70 33
    Camilla B. Voigt   www.elsassfonden.dk           |   cbv@elsassfonden.dk      |  21 61 03 67
                                                         

    Sidst opdateret: 18. september 2023