Med Natureventyr app’en får du eventyr skrevet helt unikt til en række børnevenlige ruter i Aarhus’ natur. Via kortet i app’en går du et eventyr et kapitel ad gangen. Undervejs bliver børnene inddraget i fortællingen gennem spørgsmål, de skal svare på og udfordringer, de skal løse.

Du finder lige nu 10 eventyr på tværs af Aarhus, der tager dig med rundt i byens skove og parker, imens I oplever en række sjove og lærerige fortællinger. Alle eventyr tager udgangspunkt i områdets natur og lokalhistorie

I Vennelystparken og Universitetsparken kan du for eksempel tage med Professor Kvarts på jagt efter tiden, der forsvandt. Eller hvad med en tur til Havreballe skov, hvor du kan hjælpe det gule langhalsede plettedyr med at komme i sikkerhed for det hurtige stribede brøledyr

Du finder alle eventyrene i app’en Natureventyr, som kan downloades gratis via App Store og Google Play.

Læs mere på natureventur.nu og hold øje med nye eventyr via Facebook og Instagram.